American: The Bill Hicks Story

DOC LOUNGE ODENSE PRÆSENTERER

/// AMERICAN – THE BILL HICKS STORY ///

INTRODUCERET AF SPECIAL GUEST KOMIKER SEBASTIAN DORSET

Dokumentarfilm i tilbagelænede omgivelser
feat. LIVE DJ Willie Mays

I samarbejde med
Studenterhus Odense & Odense International Film Festival

/// OM FILMEN ///

AMERICAN er fortællingen om Bill Hicks, en af de største komikere nogensinde i guds eget land, der forlod scenekanten og denne verden i en alder af kun 32 år, men inden sin død nåede at sætte et uudsletteligt fingeraftryk på stand-up-komikkens fødsel og arv.

Efter tre års filmproduktion bringer AMERICAN – THE BILL HICKS STORY os en af den moderne kulturs mest ikoniske helte til det store lærred – med brug af en imponerende fotobaseret animationsteknik.

Bill Hicks var meget mere end en komiker. Han var og er stadig en inspiration for millioner. Hans tidsløse comedy gik lige i kødet på det modsætningsfyldte USA og vores moderne liv i 1980′erne og 1990′erne.

Bill Hicks’ unikke gave var med at humor og vid at kunne provokere og udstille religion, farerne ved den utæmmede regeringsmagt og det moderne samfunds hykleriske dobbeltstandarder til ukendelighed. Og genkendelighed. Alene ved hjælp af sine krampagtigt sjove ideer om livet og sin kompromisløse observationsevne-stil, der fortsat efterlignes og hyldes hos efterfølgende generationer af komikere og publikummer.

Som mange med en stærk sans for deres plads i historien, efterlod Hicks en stor mængde uset materiale. Hans egen samling af videooptagelser og hundredvis af fotografier blev udgangspunktet for denne dokumentarfilm og for dens banebrydende måde at animere hovedpersonens liv til uset indlevelse og fascination.

Fra vinduet på forældrenes hus, hvorfra han som 17-årig stak af med vennerne til sin første kluboptræden og til hans ensomme liv med 300 tourdage årligt og de snefyldte nætter, ensom i New York, følger vi Bill Hicks og hans søgen efter komisk perfektion og dybere selvindsigt.

For første gang nogensinde lader vi stemmerne af Bill Hicks’ familie, venner og kollegaer fortælle denne fantastiske historie om en ung fyr med et ufatteligt komisk talent, der greb chancen og skabte sig et kæmpe navn i Los Angeles, resten af USA og senere ikke mindst i Storbritannien og Europa. Indtil han i 1994 i en alder af bare 32 år mistede livet til kræften.

AMERICAN – THE BILL HICKS STORY er en must see dokumentar for comedyfans og alle andre med en forkærlighed for store menneskelige dramaer og fascinerende velsmurt filmkunst. Doc Lounge Odense lover en stor filmoplevelse.

Instruktion: Matt Harlock & Paul Thomas
Oprindelse: USA, 2009
Længde: 102 min.
Sprog: Engelsk tale, ingen undertekster

Officelt site: www.americanthemovie.com

/// DOC LOUNGE ODENSE ///

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter kl. 20.00

Sted: Studenterhus Odense @ Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense

Vores DJ Willie Mays aka Rasmus Vestervig varmer op og af efter film med lækker lyd og der er rig mulighed for at få sig lidt at drikke, varmt som koldt. Fra tid til anden præsenterer vi desuden en oplægsholder eller live-interview med filmskaberen.

Entrance fee: 50 kr (40 kr. for stud.)

Vi glæder os ustyrligt til at give dig en anderledes dokumentaroplevelse!

/// IN ENGLISH ///

Welcome to DOC LOUNGE ODENSE documentary film club.

Please join for a great evening from 7 PM with live-DJ and guest interview. Tonights feature is as always screened in casual surroundings in Studenterhus Odense/Kulturmaskinen in the heart of Odense.
Entrance fee: 50 kr (40 kr. for stud.)

NÆSTE/NEXT DOC LOUNGE: FEBRUAR 2012
Følg med på vores facebookside.

RSS
  1. Stjernekomiker Sebastian Dorset præsenterer "Bill Hicks" » Doc Lounge Odense 30:e november, 21:29

    [...] Pause Play12 oktober There Once Was An Island20 oktober Mix Odense: How are you09 november Page One14 december American: The Bill Hicks StorySe hele programmet [...]

  2. Star comedian presents film in Odense « Doc Lounge 01:e december, 08:40

    [...] Read more about the event. [...]