DOC LOUNGE ODENSE PRÆSENTERER
/// FREETIME MACHOS ///
Dokumentarfilm og DJ i tilbagelænede omgivelser
BONUS: LIVE INTERVIEW med instruktør Mika Ronkainen
OM AFTENENS HOVEDFILM:
Mød det nordligste og tredjedårligste rugbyhold i verden: Oulu Rugby Team!
Matti skader sin lillefinger i en snerugbykamp. Det smerter som helvede, men vennen Mikko og holdkammeraterne er færdige af grin. En rigtig mand ville brække benet – eller en arm i som minimum. Men en lillefinger…?
Rugbyholdet i den finske by Oulu står over for deres største udfordring hidtil. Spiller de så elendigt som i sidste sæson, ryger de ned i 2. division.
Den britiske træner, Roger, der er hentet til landet for at arbejde for Nokia, gør sit bedste for at træne amatørerne. Men en desperation kan spores i hans stemme. Holdkaptajnen Mikko rekrutterer nye spillere til holdet – og det lykkedes kun med den unge spanier, Ana. Lige inden turneringen begynder, bliver der tvivl om Anas spilletilladelse. Det er dog det mindste af holdets problemer.
På Mikkos hjemmefront er der bølgegang, og han får mindre og mindre fritid, netop som hans bedste ven og medspiller Matti har allermest brug for ham. Rogers job hos Nokia er i fare og Jarmo skriver på en novelle om det hektiske liv i IT-sektoren. Tuomo kan ikke holde deres maskot ud – den oppustelige kneppedukke, Teresa. Venskaber, udholdenhed, ølindtag og humør kommer under pres, som sæsonen kulminerer, og Matti må indse, at en forvredet lillefinger er småting.
Freetime Machos tilbyder et exceptionelt ærligt og forfriskende perspektiv på mænds dybeste tanker. Når fædre, brødre og kærester forlader hjemmet for at mødes forvandles deres sprog, kultur og identitet. Vi følger et elendigt – men energisk – rugbyhold gennem nederlag, sejre og dybe venskabet. Helt ind i omklædningsrum, saunaer og manddommens indre væsen.
Matti, Mikko og deres medspillere er opvokset i Finland. Et goldt land, hvor en mand hellere stikker sig selv en kniv i ryggen, end at beklage sig over bøvl med kvinder. Et land, hvor soveværelset er til for territorialadfærd og mekanisk reproduktion. Alt andet end nydelse.
Disse mænd mooner måske deres tilskuere og konverserer slesk om kvinder. Inderst inde er de dog sympatiske mænd – fritidsmachoer – som ikke kun kan holde en rugbybold, men også støvsugeren og støvekosten. De ser udmygelse og frydefulde øjeblikke i øjnene med samme stoiske ro.
At forelske sig i dem tager tid, men det betaler sig.
Instruktion: Mika Ronkainen
Oprindelse: Finland, 2010
Spilletid: 86 minutter.
Undertekster: Engelsk
Officiel side: www.freetimemachos.com
/// DOC LOUNGE ODENSE ///
Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter kl. 20.00
Vores DJ Kristian Winther varmer op og af efter film med lækker lyd. Vi viser desuden en kortfilm og byder på overraskelser fra aften til aften.
Entré 50,- / 40,-(studerende)
Vi glæder os til at se dig!
SE FOTOS FRA PREMIEREAFTEN: www.kortlink.dk/864w
/// IN ENGLISH ///
Welcome to DOC LOUNGE ODENSE documentary film club.
Please join for a great evening from 7 PM with live-DJ and guest interview. Tonights feature is as always screened in casual surroundings in Kulturmaskinen in the heart of Odense.
Entrance fee: 50 DKK/40 DKK (students)

Seneste kommentarer:
Om American: The Bill H…
[...] Read more about the event. [...] »
Om American: The Bill H…
[...] Pause Play12 oktober There Once Was An Island20 oktober Mix Odense: How are you09 november Page One14 december American: The Bill Hicks StorySe hele programmet [...] »