Bananas!


VELKOMMEN TIL DOC LOUNGE ODENSE

Dokumentarfilm og DJ i afslappede omgivelser

Aftenens film
/// BANANAS! ///
BONUS: Live Q&A med instruktør Fredrik Gertten

Det er med stor fornøjelse, at Doc Lounge kan præsentere det kritikerroste skandinavisk producerede epos “Bananas!”. Et vidnesbyrd om plantagearbejderes kamp mod den multinationale virksomhed Doles hensynsløse brug af sprøjtegifte. En historie om et tabt samfund og jagten på retfærdighed.

Juan Dominguez er på sin største sag til dato. På vegne af 12 nicaraguanske bananplantagearbejdere går han i kamp mod Dole Food i et skælvende juridisk opgør med deres brug af ulovlige pesticider, der har steriliseret arbejderne. Kan han slå giganten eller vil det multinationale selskab gå fri, som de altid gør?

I dokumentaren BANANAS! kaster filmskaber Fredrik Gertten nyt lyst på global fødevarepolitik.

En tredjedel af produktionsprisen på en gennemsnitlig banan går til at dække omkostningerne til sprøjtepesticider. Verden over lider plantagearbejdere af effekterne af disse pesticider. “Million-dollar” civilsøgsmålsadvokat Juan Dominguez fra Los Angeles repræsenterer over 10.000 nicaraguanske arbejdere, der mener at være blevet udsat for det livstruende pesticid Nemagon. Dole Food og Dow Chemicals er for retten. Alt imens endnu en plantagearbejder bliver begravet i en lille by i det nordlige Nicaragua.

Gennem hele livet brugte Alberto Rosales sin machete til at fjerne blade fra bunden af bananplanterne. Hans sidste år var fyldt med smerter, en ulidelig kløe natten lang – og til slut gav hans nyrer op. I kirken begynder Fader Bayardo sin prædiken. Efter noget tid, handler det ikke længere om afdøde Alberto Rosales. Det handler om pesticider, et lokalsamfund i lidelse og uansvarlige multinationale selskaber.

Øjnene hviler på advokat Juan Dominguez.

Instruktion, år: Fredrik Gertten, 2009
Oprindelsesland: Danmark/Sverige
Spilletid: 87 min.
Undertekster: Engelsk

Officiel side: www.bit.ly/IyN4V
Dole går bananas over skandinavisk dokumentar: www.bit.ly/cMd7Uu

/// DOC LOUNGE ODENSE ///

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter kl. 20.00

Resident DJ Kristian Winther er i Hong Kong. Hans fremragende vikar DJ Frederik Cold varmer op og af efter film med lækker lyd. Vi viser desuden en kortfilm og byder på overraskelser fra aften til aften.

Entré 50,- / 40,-(studerende)

Vi glæder os til at se dig!

SE FOTOS FRA PREMIEREAFTEN: www.kortlink.dk/864w

/// IN ENGLISH ///

Welcome to DOC LOUNGE ODENSE documentary film club.

Please join for a great evening from 7 PM with live-DJ and guest interview. Tonights feature is as always screened in casual surroundings in Kulturmaskinen in the heart of Odense.
Entrance fee: 50 DKK/40 DKK (students)

/// NÆSTE GANG ///
Næste DOC LOUNGE er onsdag d. 10. november. Stay real!
http://on.fb.me/cIX4FP