Doc Lounge København

11-mindrehemsida-bred.jpg

DOC LOUNGE CPH præsenteres af Magic Hour Films i samarbejde med WG Film og Det Danske Filminstitut. Du finder os i “Husets Cafe” -  Huset i Magstræde i hjertet af København.

DOC LOUNGE viser hver onsdag de bedste danske og internationale dokumentarfilm.

Dørene åbnes kl. 19.00
Filmen starter kl. 20.00
Entré 50 kr.

Sker der noget i verden – nært eller fjernt – har DOC LOUNGE fingeren på pulsen. Vi er altid klar til at blande os i debatten. DOC LOUNGE rykker filmoplevelsen væk fra sine vante rammer og ind i et mere afslappet miljø. Filmen står ikke alene, men er en del af en totaloplevelse. Til DOC LOUNGE arrangementerne indrettes Husets Cafe med sofaer, sækkestole, puder, tæpper mv. Alt sammen for at skabe den rette lounge stemning, så man kan ligge og flyde til filmen.

Dørene åbnes kl. 19.00 og inden filmvisning kl. 20.00, er der foruden muligheden for at få sig den bedste “lounge plads” også tid til at få fyldt depoterne op i baren. Du vil inden filmen blive underholdt af f.eks. workshops, modeshows, udstillinger, musik, indlæg fra organisationer eller lign. Happenings der typisk vil have tilknytning til filmens emne.

Efter filmen vil repræsentanter fra DOC LOUNGE og fra filmen byde op til debat. Er det ikke fysisk muligt at få besøg fra instruktør, producer el. lign, vil vi forsøge at få kontakt til den pågældende person via Skype. Arrangementet slutter typisk med DJ, hvortil publikum kan diskutere og hygge sig i baren.

Bliv venner med os på facebook.

Har du lyst til at give en hånd med som frivillig på DocLounge? Vi er altid på jagt efter søde og rare mennesker der har lyst til at hjælpe med både stort og småt. Vi kan byde på mad og drikke, fantastisk samvær og et godt netværk til dig som frivillig, samt selvfølgelig en masse kærlighed.

Kontakt
Lars Brask Frederiksen
Doc Lounge
M: +45 27211057
E: lf@magichourfilms.dk
Baldersgade 6, 2200 København N
www.magichourfilms.dk

Magic Hour FilmsWG FilmDFI